Generel information om vores beskyttelsesbriller & øjenværn

Hvad er øjenværn?

Øjenværn kan være beskyttelsesbriller, visir, svejserhjelm eller helbriller, der beskytter dine øjne. Det er meget vigtigt at bruge øjenværn da vores øjne er et meget vigtige men også skrøbelige. Man skal altid bruge øjenværn, når man arbejder / opholder sig på steder hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende objekter, sprøjt, ætsende gasser, skadelig stråling eller dampe. Såfremt man bruger øjenværnet sammen med et form for åndedrætsværn, må det ikke forringe den samlede beskyttelse, hvis det sker, er det anbefalet at bruge et specielt kombiværn istedet. De beskyttelsesbriller man vælger at bruge, skal være stort nok og have et klart udsyn, så man kan arbejde forsvareligt og stadig være beskyttet. Hvis du bruger briller med styrke normalt, skal øjenværnet være store nok til at der er plads til brillerne så det ikke genere, hvis det ikke er muligt kan man også få beskyttelsesbriller med linser i.

Vælg altid øjenværn ud fra den opgave der skal løses. Derefter skal man fokusere på dens komfort, da man er mere tilbøjelig til ikke at bruge brillerne hvis de ikke sidder godt. Det er en god idé at vælge en brille som du godt kan lide design mæssigt, da udvalget er stort, så der er ingen grund til at gå på kompromis. Der er mange forskellige modeller, så det er ikke sikkert, at alle passer til lige præcis dig, men det er vigtigt at du føler dig godt tilpas i dine beskyttelsesbriller. Brug dine beskyttelsesbriller så længe du er i risiko, uanset om det er hvor langtid det arbejde foregår. Det er ofte at det er ved de kortvarige opgaver at skader kan ske, da man ikke mener det er vigtigt at bruge i så kort tid. Øjenværn skal beskytte mod en eller flere af de følgende typer:

Mekanisk: Flyvende split eller partikler, f.eks slibe eller pudsearbejde.
Kemisk: Kontakt med skadelige eller ætsende stoffer, f.eks natrolud eller syre.
Optisk: For eksempel ved svejsning, skærmterminalarbejde og kontant med laserstråling.

Vælg det rigtige øjenværn:
Beskyttelsesbriller: Dækker kun øjnene, slutter ikke tæt men har sideskjolde.
Kapselbriller: Dækker øjenpartiet, kan slutte helt tæt, men kan også være ventilerede og dermed ikke tætte over for væske og gasser.
Visirer: Dækker størsteparten af ansigtet, beskytter mod flyvende partikler og væsker.
Skærme: Dækker hele ansigtet, beskytter mod flyvende partikler og lys.

Øjenværn fremstilles i forskellige materialer med vidt forskellige egenskaber:

Acetat: Et plastmateriale, som er særlig egnet til arbejde med kemikalier og opløsningsmidler.
Polycarbonat (PC): Et stærkt og sejt materiale med den største mekaniske slagstyrke. Materialet er let at ridse og forsynes derfor ofte med en overfladehærdning. Beskytter mod UV stråler.
Lamineret glas: 2 plastflader limet sammen med en plastfilm. Ringe mekanisk styrke, men meget ridsefast.