× VIGTIG INFO! - Vi arbejder på højtryk for at få alle produkter online. Kontakt os hvis du ikke kan finde dit produkt.

Handsker

HANDSKER:

SE VORES SORTIMENT HER!

Handsker er et af de mest almindelige beklædningsdele og de har mange anvendelsesmuligheder. Handsker sikrer et godt, stabilt greb på glatte og våde elementer, og kan skåne huden på hænderne. Men handsker kan mere end det. Der findes et utal af forskellige typer, som både kan beskytte mod skarpe genstande, slag og/eller varme emner.
Hænderne er vores vigtigste redskab både privat og på arbejde. Men der er fortsat en alt for stor del af anmeldte arbejdsskader, der er relateret til hænderne. Dette kan skyldes, der er anvendt forkerte handske, eller slet ingen handske. Denne guide hjælper dig, så du forstår forskellene på de mange forskellige typer, og deres funktioner.


DETTE KAN DU OVERVEJE:
Inden du starter, skal du overveje hvilket type arbejde, du skal udføre, og hvad opgaven indebære. Hvis arbejdet kræver, at du er i kontakt med kemikalier, skal du vælge en handske, som kan modstå disse kemikalier. Hvis du går denne liste slavisk igennem, bør det give dig et retvisende billede af, hvilken handske du skal gå efter.

  • Hvad skal der arbejdes med?
  • Skal du arbejde med kemikalier og/eller mikroorganismer?
  • Har du nogen form for allergi?
  • Hvad er dit behov for fingerførlighed?
  • Skal handsken udsættes for høj varme og/eller kuldepåvirkning?
  • Er der risiko for at snitte dig i hånden eller fingrene?
  • Har du specifikke krav til komfort?

 

 

FIND DEN RIGTIGE HANDSKE:
Når du har specificeret dine krav og overvejet overstående spørgsmål, er det tid til at finde den handske, som matcher dine behov bedst. Den mest præcise måde at udvælge handskerne på, er udfra deres godkendelser og standarder. Nedenfor gennemgås de godkendelser og standarder der findes i vores sortiment. Når du har fundet den godkendelse der matcher dit handskebehov, kan du nemt og enkelt sortere handskerne på vores hjemmeside, blot ved at bruge filtrene "godkendelser".

 

MÆRKNING AF HANDSKER:
I dette afsnit, gennemgår vi de mærkninger som kan være trykt på handsken, så du bliver rustet til at læse og lære de forskellige mærkninger og piktogrammer. Mærkningen vil ofte sidde på håndryggen, og i nogle tilfælde inde i handsken på vaskeanvisningen. Udover nedenstående mærkninger, vil handsker, der er godkendt i minimumkategori, have et piktogram, som viser den standard handsken er godkendt efter. Se afsnittet ”Standarder”.

CE
Denne mærkning angiver, at handsken opfylder de generelle krav til beskyttelseshandsker jf. EN 420. Piktogrammet og mærkning vil ofte se således ud:

Kategori (I, II, III)
Handsker, der er godkendt i en kategori, vil være mærket med dette. Ofte vil det ses som én af følgende betegnelser:
Cat. (I, II, III)
Kat. (I, II, III)

Testinstituttets ID-nummer
Handsker som er godkendt i kategori III, skal løbende testes af godkendt testinstitut. Disse handsker skal mærkes med testinstituttets ID-nummer, som består af firecifre. F.eks.: 0121


KATAGORIER, STANDARDER OG GODKENDELSER:
I dette afsnit gennemgår vi de gængse godkendelser, kategorier og standarder, som en handske kan være godkendt efter.

KATAGORIER:
Kategori I - Lavrisiko

Handsker i kategori I, bør kun anvendes til arbejdsopgaver med lav sikkerhedsmæssig risiko. Handsker i kategori I, kræver ikke særlige godkendelser, men bærer CE mærke. Anvendelse: Havearbejde, løft, lagerarbejde.

Kategori II - Mellemrisiko

Handskerne i denne kategori er anvendelige til mellemrisiko opgaver. Handskerne skal være testet og godkendt hos et uafhængigt testinstitut iht. EN 420 plus én eller flere standarder, som fx EN 374 og/eller EN 388. Handskerne skal være påført et piktogram der illustrerer beskyttelsesfunktion og CE-mærke.

Anvendelse: Løfteopgaver med skarpe kanter og hjørner, lagerarbejde i frysere og/eller kølere, eller andre opgaver som forlanger mere af handsken, end blot at give et godt greb.

Kategori III - Højrisiko
I denne kategori findes de handsker, som er anvendelige til arbejdsopgaver med højrisiko, dette kan f. eks. være kemikaliehandsker, varme- og kuldehandsker, eller handsker, som kan modstå stråling ellermikroorganismer. I denne kategori skal handskerne være testet hos et uafhængigt testinstitut, som kategori II, og der skal desuden udføres løbende kvalitetskontrol. Produktet skal foruden piktogram og CE-mærke, være påført en 4-cifteret kode, der henviser til testinstituttet.

 

STANDARDER:
EN 420 - Handskestørrelse og basiskrav
Alle handsker hos Sikkerhedsgiganten, er godkendt og produceret iht. EN 420, som er specificeret basiskrav. Disse basiskrav er bl.a.:

  • Størrelsesnormer
  • Mærkning af handske og emballage
  • pH-værdi: 3,5 < 9,5
  • Komfort og fingerbevægelsestest
  • Kromindhold (læderhandskerne)
  • Handskernes konstruktion
  • Dokumentation

Udover disse gængse basiskrav, er handskerne opdelt i kategorier, som beskriver de individuelle egenskaber, som bl.a. slidstyrke, kemikaliebestandighed osv. Kategorierne er fastsat i EU-direktiv 89/686 EEC, som omhandler krav til personlige værnemidler.
 

CE handskestørrelse 6 (XS) 7 (S) 8 (M) 9 (L) 10 (XL) 11 (2XL) 12 (3XL) 13 (4XL)
Omkreds i cm 15,2 17,8 20,3 22,9 25,4 27,9 30,4 32,9
Håndlængde i cm 16,0 17,1 18,2 19,2 20,4 21,5 22,6 23,7
Handskelængde i cm 22,0 23,0 24,0 25,0 26,0 27,0 27,0 29,0

 

 

 

 

 

 

EN 388 - Mekanisk påvirkning:

Dette piktogram viser, at handsken opfylder kravene iht. EN 388, de fire cifre angiver testresultaterne.
1 ciffer = slidtage (1-4)
2 ciffer = skærefasthed (1-5)
3 ciffer = rivstyrke (1-4)
4 ciffer = punktering (1-4)
1 = laveste værdi, X = Ikke testet, O = Levede ikke op til minimumskravene

EN 374 - Godkendt til kemikalier
Piktogrammet viser at handsken opfylder kravene iht. EN 374. De tre bogstaver viser at handsken er bestået kemikalietesten.
For fuldstændig kemikaliebeskyttelse og mærkning med piktogram kræves, at handsken skal være afprøvet og have bestået Pemeations niveau 2, på mindst 3 ud af de 12 listede kemikalier. Disse 3 testet kemikalier er nævnt som kodebogstaver (A-L), der beskriver hvilken kemikalie handsken er testet imod.

Se kemikalielisten her:

Bogstav kode Kemikalienavn CAS-nr. Art
A Methanol 67-56-1 Primær alkohol
B Acetone 67-64-1

Ketone

C Acetonenitril 75-05-8

Nitril-forbindelse

 

 

D Dichlormethan 75-09-2 Klorineret paraffin
E Svovlkulstof 75-15-0 Svovl med organisk forbindelse
F Tuluen 108-88-3 Aromatisk kulbrinte
G Diethylamin 109-89-7 Amin
H Tetrahydrofuran 109-99-9 Ætercyklisk forbindelse
I Ethylacetat 141-78-6 Ester
J n-Heptan 142-85-5 Alifatisk kulbrinte
K Natriumhydroxid 40% 1310-73-2 Uorganisk base
L Svovlsyre 96% 7664-93-9 Uorganisk syre



 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennemtræningstid (permeation)
Dette udtrykker den tid det tager for et kemikalie at trænge igennem fra ydersiden til indersiden af
handsken. Testen af gennemtræningstiden skal foretages ved 23 grader +/- 1 grad. Testresultater inddeles i
niveauer fra 1-6:

  • Niveau 1: > 10 min.
  • Niveau 2: > 30 min.
  • Niveau 3: > 60 min.
  • Niveau 4: > 120 min.
  • Niveau 5: > 240 min.
  • Niveau 6: > 480 min.

EN 374-1 - Væske og luftgennemtrægning 
Dette piktogram, viser at handsken er vand- og lufttæt og yder simpel kemikaliebeskyttelse.

EN 374-2 - Mikroorganismer 
Dette piktogram viser, at handsken er godkendt som modstandsdygtig overfor
gennemtræning af mikroorganismer.
Gennemtræningen af væsker og/eller mikroorganismers af porøse materialer, sømme, små huller eller
andre småfejl i handskematerialet. Handsken betegnes som at værende resistent overfor mikroorganismer,
såfremt den lever op til niveau 2 iht. nedenstående.

EN 407 - Varme og/eller ild
Dette piktogram bærer alle handsker som er testet imod termiske risici, varme og/eller ild.
Cifferet angiver hvilket resultathandsken har fået ved test. Handsken testes på følgende punkter:

EN 421 - Ioniserende stråling
Handsker med dette piktogram er testet og godkendt, som modstandsdygtig over for ioniserende stråling.

EN 421 - Radioaktiv forurening 
Handsken er testet og godkendt til at modstå radioaktiv forurening.

EN 511 - Kulde
Handsker med dette piktogram, viser at handsken er modstandsdygtig overfor kulde. Handsken er testet på
følgende punkter:

EN 12477 - Svejsning
Denne standard, er baseret på en række andre standarder og test. Standarden præciserer
minimumskravene til resultaterne af disse tests, for at være godkendt som svejsehandske iht. EN 12477.
For at opnå denne godkendelse, skal handsken være testet på følgende:

  • EN 388 - Mekanisk påvirkning
  • EN 407 - Varme og/eller ild
  • EN 367 - Varme gennemgang (relateret til EN 407)
  • EN 702 - Kontaktvarme (relateret til EN 407)
  • EN 348 - Sprøjt af smeltet metal (relateret til EN 407)

Svejsehandsker godkendes i to typer; Type A og Type B.
Kravene til type A er i forhold til nævnte standarder på de fleste områder højere end type B.

EN 10819 - Vibrationsdæmpning
Handsker som er godkendt til at modvirke og dæmpe vibrationer, er mærket med EN 10819.

EN 659 - Brandmandshandske
Handsker med denne standard er godkendt til brandmænd.
EN 381-4 - Beskyttelseshandsker, kædesav
Handsker med denne godkendelse, er godkendt til arbejde med kædesav.

EN 60903 - Arbejde under spænding
Handsker med denne godkendelse, er lavet af et særligt isolerende materiale, som gør at
handsken kan anvendes til arbejde under spænding, og hvor der er risiko for elektrisk stød. For
at vælge den rigtige handske til opgaven, er det vigtigt at kende spændingen:

EN 455-1 - Medicinske engangshandsker, tæthed

Handskerne er godkendt til medicinsk brug, og lever op til kravene om tæthed.

EN 455-2 - Medicinske engangshandsker, fysiske egenskaber
Handskerne er godkendt til medicinsk brug.

EN 1149-1 - Elektrostatiske egenskaber: Overflademodstand
Handskerne med denne godkendelse er testet iht. 1149-1, hvor handskens
overflademodstand måles.

EN 1149-2 Elektrostatiske egenskaber: Gennemgangsmodstand
Handskerne med denne godkendelse er testet iht. 1149-2. Her måles handskematerialets
gennemgangsmodstand/elektriske modstand.

 


Symbol Glas/Gaffel:
Symbolet viser, at handsken er godkendt til direkte kontakt med fødevarer iht. EU-regulativ 1935/2004.


Handskemateriale: 
Der findes et vælg af forskellige handskematerialer. Nogle af dem er syntetiske, mens andre er naturlige.
Alle materialer har deres force. I dette afsnit vil vi gennemgå de mest gængse materialer som anvendes til
handsker.

 


Handskematerialer - Syntetiske
Syntetiske materialer er kunstig fremstillet materiale, så som gummi, plast, latex mv. I modsætning til
naturlige materialer så f.eks. læder.

Butylgummi:
Butylgummi har en meget stor tæthedsgrad over for gasser og dampe. Materialet yder en god beskyttelse
mod mange typer aggressive kemikalier, såsom ketoner og stærke syrer. Dette materiale anvendes i stort
omfang i den kemiske industri.
Chloropren:
Læs under Neopren.

Dyneema:
Et utrolig slidstærkt materiale, fremstillet af polyethylen-fibre, som er et af de stærkeste fibermaterialer der
findes. Dyneema er op til 15 gange stærkere end stål, hvorfor materialet også anvendes i mange
produkttyper som fx tovværk, kabler, fiskenet og skudsikkerudstyr.
Dyneema handsker er særlig anvendt i industrien, hvor der stilles høje krav til holdbarhed, slitage og snit.
Dyneema/Glasfiber:
Særlig blandings materiale, som har høj ydeevne i forbindelse med snit og slitage. Materialet anvendes ofte
i strikhandsker, hvor der kræves god fingerførlighed og samtidig høj beskyttelse.
Kelvar:
Kelvar er et yderst slidstærkt materiale, som er fremstillet af skærehæmmende aramidfibre. Dette betyder
også at materialet og den specielle vævning giver handsken en meget høj skærefasthed. Kelvar kan også
leveres aluminiumsbelagt, så strålevarme reflekteres væk fra hånden. Materialet unikke egenskaber, gør at
Kelvar er et af det mest foretrukne materialer at producere handsker i, særligt når der stilles krav til
handsken om håndtering af varme elementer og skarpe genstande.
Handsker i Kelvar materiale er vaskbare.
Laminat:
Barrier handsken er fremstillet af 5-lags laminat, af kun 0,065 mm tykkelse.
Neopren:
Neopren er et syntetisk gummimateriale, som også kaldes chloropren. Neopren beskytter mod en bred
vifte af kemikalier, bl.a. alkoholer, syrer og olieprodukter. Ydermere er materialet modstandsdygtig overfor
sollys og ozon. Materialet er meget elastisk også i kolde omgivelser.
Nitril:
Nitril-Butadien-Rubber (NBR) er et syntetisk materiale, som er yderst modstandsdygtig over for både
mekanisk- og kemikalie påvirkning. Handsker som halv- og heldyppede, samt støbte handsker. Støbte nitril
handsker anvendes i industrien mod kemikalier, hvor de dyppede handsker er til mekanisk slid, fx i
byggebranchen og jern- og metalindustrien, hvor grove emner håndteres.
Nomex:
Brandhæmmende materiale der bruges til fremstilling af brandhandsker.

Nylon (Polyamid):

Nylon anvendes bl.a. til strikhandsker, hvor der er behov for ekstra god pasform. Nylon kan strikkes meget
fint, således at man opnår optimal fingerførlighed.
Polyethylen (PE):
PE er et tynd plastfolie materiale, som bl.a. anvendes til engangshandsker med svejsede kanter. Handsker i
dette materiale er egnet til kortvarige opgaver, fx når man skal beskyttes mod snavs. PE er ikke egnet til
kemikalier.
Polyester:
Polyester anvendes bl.a. til strikhandsker.
PU, Polyurethan:
PU er et syntetisk materiale, der er let, blødt og meget elastisk. Samtidig har det en god slidstyrke.
Handsker i PU giver en god beskyttelse mod vegetabilsk og animalsk fedt. Det anbefales ikke at man
anvendes en PU-handske hvis der arbejdes med vand eller vandbaseret opløsninger.

PVA, Polyvinylalkohol:
PVA er et meget slidstærkt materiale som giver et godt greb. PVA yder god beskyttelse ved opgaver med
organiske opløsningsmidler, men egner sig ikke til arbejde med vand eller alkohol.
Vinyl - PVC (Polyvinylchlorid):
PVC er et stærkt og smidigt materiale, som har været anvendt i mange år. Handsken sikre et godt greb og
bevarer smidigheden- også i kolde miljøer. Materialet beskytter mod en del syrer og baser, og anvendes
inden for mange brancher.

Handskematerialer - Naturlige:
Naturlige materiale er alle de forskellige lædertyper eller naturlige latex og bomuldsmaterialer som er velegnet til handskeproduktion. Dette kan være alt fra okse, kalve- eller gedeskind. Se alle de forskellige naturlige materialer her.
Oksehud:
Oksehud er det tykkeste læder som kan anvendes til arbejdshandsker. Materialet er meget slidstærkt og
riv-fast, samtidig med at det yder en rimelig god beskyttelse mod fugt. Handsker i dette materiale er
velegnede til allround arbejde, hvor man ønsker en handske i høj kvalitet.

Oksespalt:
På indersiden af oksehuden sidder det såkaldte oksespalt. Oksespalt er ikke så stærkt som oksehus, men
giver bedre beskyttelse mod varme. Derfor anvendes dette materiale ofte til svejse- og varmebestandige
handsker. Overfladen er ru og giver derfor et godt greb. Oksespalt fås i mange forskellige kvaliteter og
prisklasser.
Svineskind:
Dette materiale er mere åndbart end oksehus, men beskytter i mindre grad mod fugt. Svineskinds handsker
bliver mere smidig jo længere tid handskerne bruges.
Svinespalt:
Svinespalt fås i mange forskellige kvaliteter og er generelt lidt mindre slidstærk end svineskind. Svinespalt
anvendes til billigere typer af arbejdshandsker.
Gedeskind:
Gedeskind et meget stæk, smidig og behagelig skindtype, der er tyndere end oksehud. Dette materiale er
særdeles velegnet til opgaver der kræver stor fingerførlighed, fx montage og finsvejsning. Materialet
beskytter udmærket mod fugt, da skindet indeholder naturligt fedt.
Bomuld
Bomuld anvendes bl.a. til strikkede og vævede handsker, eksempelvis inderhandsker, strikhandsker og
drillhandsker.
Naturgummi (Latex)
Latex er et af de mest elastiske handskematerialer der findes. Materialet yder god beskyttelse mod mange
syre og baser, og har en forholdsvis god temperaturbestandighed. Latex anvendes bl.a. i industrien, på bl.a.
hospitaler og rengøringsbranchen. Latex kan forårsage en allergisk reaktion hos nogle mennesker.